Mad og måltider i Nørregro og Skjold
Mad og fælles måltider er vigtige for børn, og det er det også for os i børnehuset Nørregro. Børnehuset har madordning for alle børn, og dagligt tilbydes der følgende måltider:
Kl. 9:30: Et lille formiddagsmåltid, oftest brød med forskelligt på.
Kl. 10:45 - 11:15: Frokost i vuggestuen
Kl. 11:15 - 11:45: Frokost i Børnehaven
Frokost Kl. 14 - 14:30: Eftermiddagsmåltid, brød med frugt/grønt eller f.eks. grød, yoghurt m. frugt
Det fælles måltid i institutionen skal fremme barnets lyst til at spise sundt og varieret, hvorfor vi bestræber os på, at tilbyde en varieret og alsidig kost.
Det fælles måltid skal også bidrage til udvikling af det sociale fællesskab, hvor vi er sammen om et fælles måltid. Ligeledes skal det skabe en ramme, hvor det enkelte barn understøttes i, at prøve nye veje i valg af mad. Vi arbejder dermed for at skabe madmod ,hos det enkelte barn gennem fællesskabet.
Under måltidet deltager børnene med at dække bord. Vi øver selvhjulpenhed ved, at de selv hælder op og smører brød. Børnene hjælper også med at tage af bordet. Under måltidet samtaler vi med børnene om dagen, maden og andre spændende ting. Undervejs i måltidet kan vi godt fortælle røverhistorier, lege "tænk på et dyr" eller lege med rim og remser.
Som led i læring og dannelse i forhold til fra jord til bord, har vi en urtehave. Vi har som udgangspunkt ikke en helt firkantet sukkerpolitik, men ønsker at begrænse det til særlige begivenheder. I vuggestuen kun til fester, som krydderi og på kanelsukker på risengrød.
I børnehaven gælder ovenstående også for fødselsdage, fester, ture ud af huset, pandekager på bål eller varm kakao enkelte gange i vinterhalvåret. I det hele taget vil vi være kendetegnende for en fornuftig og varieret kost, som ikke udelukker nogle smagsoplevelser. Vi fokuserer på bredden frem for de mere ekstreme tiltag og er i virkeligheden mere optaget af hjemmelavet mad uden diverse tilsætningsstoffer. Vi ønsker mad, der smager af noget, og vi følger princippet om at spise med måde med sunde og gode madvarer.
Økologi
Hvad angår råvarer og produkter, bestræber vi os på at købe økologiske og danske råvarer.
Vi har det økologiske Guldmærke. Vores økologiprocent ligger på 90-100%, og udover det stræber vi efter at bruge danske varer. Alle vores basisvarer er konsekvent økologiske, såsom mel, grød, mælk, smør, gryn og grøntsager, samt det kød, vi kan få.
Vi følger de ernæringsmæssige anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og tænker bæredygtighed ind i vores madproduktion. Vi udarbejder en menuplan for en uge ad gangen. Vi har en ugentlig varm ret med fisk eller fiskepålæg på en ugentlig rugbrødsdag. Vi vil gerne variere i fiskearterne og køber derfor efter sæcon.
Tiltag vedrørende bæredygtighed i maden:
Vi har en køkkenhave, som udvikler sig hvert år.
Vi forsøger at minimere madspild.
Vi afprøver forskellige grøntsager til alle måltider, herunder også nye slags grøntsager.
Vi har afprøvet og afprøver forskellige alternative pålægsinitiativer.
Vi spiser og afprøver spiselige planter i naturen/skoven.
Der opstår løbende situationer og overvejelser i dagligdagen, som er med til at forfine vores tanker, refleksioner og handlinger for at øge vores indsats og agere på en bedre måde i forhold til miljøet.