Vi er en selvejende institution for børn i alderen 0-6 år med en driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Børnehuset Nørregro består af en vuggestueafdeling med 24 børn, fordelt på to stuer, i det gule hus i Læssøesgade og to børnehavegrupper, der hver dag kører med bussen op i udflytteren i Lynge.
Åbningstid:
Mandag-torsdag 7:15 - 17:00
Fredag 7:15 - 16:00
Ugen i Børnehuset Nørregro:
Vi åbner om morgenen klokken 7:15 i Det lille gule hus.
Vuggestuen er enten hjemme på stuerne, eller på spændende udflugter til legepladser, byoasen, nede at se svanerne i søen eller andre sjove ture ud i lokalområdet.
Børnehavebussen kører afsted kl. 8:30 mod god plads og dejlig natur. Efter ca. 40 minutters kørsel ankommer den til børnehaven Skjold ved Krogenlund skov i Lynge, hvor vi har skov og marker som vores naboer. Vi er tilbage på Nørrebro klokken 15.30 (fredage kl. 15) og er i vores lokale i toppen af Det lille gule hus resten af dagen.